53 vejnavne i Herning skal have punktum
HERNING: Vejnavne med forkortelser i Herning Kommune er i årevis blevet stavet uden punktum, men det skal der nu laves om på som et led i et større arbejde med at højne kvaliteten af kommunal data, skriver TV MidtVest.
Digitaliseringsstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samarbejder med kommunerne om opgaven, der kort fortalt betyder, at en lang række oplysninger skal strømlines, så der ikke opstår misforståelser i datasystemerne.
Det er fx vigtigt, når ambulancen effektivt skal nå frem til den rigtige adresse. Det er under dette arbejde, at Herning Kommune er faldet over de manglende punktummer på en del af vejskiltene i den gamle Herning Kommune fra før sammenlægningen med daværende Aulum-Haderup, Trehøje og Aaskov kommuner. Vejnavnene bliver ændret nu, og de der bor på vejene skal have nye sygesikringskort. Selve skiltene skiftes dog ikke ud, før de er udtjente.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.